Region Trivsel

Denne definition af psykisk sundhed tydeliggør, at individer skal trives (have livsglæde og selvværd), kunne håndtere dagligdagen og de udfordringer de møder samt fungere i relation til sig selv og sine omgivelser for at være mentalt sunde. I en uddannelseskontekst er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at uddannelsens rammer og aktiviteter er tilrettelagt på en sådan måde, at de tager højde for de unges mentale sundhed.

Det positive sundhedsbegreb

Denne indsatsen bygger også på Sundhedsstyrelsens definition af det positive sundhedsbegreb:

Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svaghed (WHO, 1986).

Dertil bygger indsatsen på et bredt syn på sundhed. De unges levevilkår og livsstil på og uden for skolen inddrages, samt venner og familie. Dette vil du blive præsenteret mere for på kursusdagen.

Faktorer og forhold, der påvirker psykisk sundhed

Vi ved, at en række forhold kan opfattes som henholdsvist beskyttende faktorer eller risikofaktorer i forhold til den enkeltes mentale sundhed. I modellen nedenfor er der anført nogle af de faktorer, som Sundhedsstyrelsen peger på som væsentlige for den enkeltes mentale sundhed (Sundhedsstyrelsen, 2009).

Modellen illustrerer, at forholdet mellem beskyttende faktorer og risikofaktorer er dynamisk og påvirker hinanden inden for og på tværs af de tre niveauer. Samtidig ændrer faktorerne betydning i de unges liv. Mange unge har generelt beskyttende faktorer i deres liv på et niveau, der gør det muligt at fastholde en oplevelse af at trives. Nogle unge har få beskyttende faktorer eller oplever risikofaktorer i længere perioder eller på flere områder af deres liv. Disse unge oplever i perioder lav trivsel.

Hele uddannelsen skal inddrages

Fremme af psykisk sundhed på uddannelserne kræver tid og arbejde. Der er størst mulighed for at opnå effekt af arbejdet, hvis hele personalegruppen og alle eleverne inddrages i arbejdet.

Indholdet i aktiviteterne på jeres uddannelse skal indeholde flere faktorer med betydning for psykisk sundhed. Ovenstående model kan inspirere til udvikling af indsatser på forskellige niveauer.

Psykisk sundhed som værdi og mål

Psykisk sundhed kan betragtes som både en værdi og et mål for det pædagogiske arbejde på uddannelsen.

Som værdi handler psykisk sundhed om, at uddannelsen tydeligt prioriterer et miljø og en kultur med et sundhedsfremmende sigte. Det kan gøres ved at skabe aktiviteter, der fremmer tryghed og tillidsfulde relationer mellem eleverne og mellem eleverne og lærerne.

Som mål handler psykisk sundhed om, at eleverne får mulighed for at diskutere og undersøge egne forståelser og muligheder for at bidrage til egen og andres psykiske sundhed. På baggrund af disse diskussioner kan eleverne inviteres til at deltage i planlægning af fælles aktiviteter. I forlængelse af dette er det muligt at opstille visioner for, hvordan uddannelsen, klassen og den enkelte kan spille en positiv rolle for egen og andres trivsel.

Didaktisk tilgang og øvelser

Psykisk sundhed skal integreres i de faglige aktiviteter således, at eleverne oplever begrebets betydning for deres oplevelse af trivsel.

Mulighederne for at sætte begrebet på skoleskemaet er forskellige fra uddannelse til uddannelse.

• En mulighed er at diskutere begrebet samfundsmæssige betydning og samfundsudviklingens betydning for unges mentale sundhed.
• En anden mulighed er at drøfte arbejds- og uddannelsesforholds betydning for oplevelsen af trivsel.

Begrebet bliver anvendt i forskellige kontekster for eksempel: Skoletrivsel, social trivsel og psykisk trivsel. De unges oplevelse af trivsel varierer på tværs af forskellige rum, således at trivslen kan være relativt høj i skolen, men lav i fritiden – eller omvendt.

Definition på trivsel

Professor Bjarne Bruun Jensen (leder af Steno Center for Sundhedsfremme) har formuleret følgende definition på trivsel, der indfanger det individuelle og sociale i oplevelsen af trivsel:

At trives er at have det godt med sig selv og andre.

Denne opfattelse af trivsel lægger fint op til det arbejde, der foregår på uddannelserne. Her har de sociale og faglige aktiviteter ofte et dobbelt formål, nemlig at fremme den sociale trivsel og læring og samtidig skabe grundlag for den faglige læring. Se også afsnittet om ’Psykisk sundhed’, hvor trivsel indgår.

Trivsel på uddannelserne

Flere forhold spiller ind på unges trivsel. Unge befinder sig i en periode af deres liv, hvor det har stor betydning at kunne udvikle og eksperimentere med sin identitet i trygge rammer og støttende relationer (Dansk Center for Undervisningsmiljø, 2014).

Lærernes evne til at skabe relationer er en væsentlig faktor for de unges trivsel på uddannelserne. Det handler om at anerkende de unge og skabe tryghed, men også om at skabe engagement og derigennem give den faglige viden betydning (Karen Wistoft, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole). Oplevelsen af mening og betydning er væsentlige for elevernes trivsel. Lærernes evner til at tilrettelægge fleksible forløb og opgaver ved at kunne justere på fx rammer og krav, spiller en stor rolle for elevernes oplevelse af at blive anerkendt og at undervisningen opleves som meningsfuld (Center For Ungdomsforskning).

Også elevernes personlige forudsætninger i form af faglige og personlige kompetencer har en væsentlig betydning for deres trivsel. Elevernes kompetencer i samspil med skolens miljø og lærerens kompetencer er afgørende for elevernes muligheder for at skabe sammenhæng mellem de faglige og sociale aktiviteter og identitetsdannelsen.

Fleksible rammer og krav til eleverne

Da unges trivsel på uddannelsen blandt andet afhænger af skolens miljø (forstået som de fysiske faciliteter og kulturen på skolen), er det vigtigt, at skolen som organisation mobiliseres i den trivselsfremmende indsats. Det kan fx være en fælles forståelse af, hvor fleksibelt undervisningens rammer og krav kan og bør tilrettelægges. Samtidig er det væsentligt, at skolens personale formulerer fælles værdier og forståelser af fx relationen til eleverne. Det er vigtigt, at også det fysiske miljø tænkes ind og ikke mindst, hvordan eleverne kan få indflydelse på indretningen af de fysiske rammer.

Hvordan kan vi fremme trivsel?

Da trivsel er et kompleks fænomen er det væsentligt, at den enkelte uddannelse og det enkelte underviserteam diskuterer og vælger deres pædagogiske mål. Det skal prioriteres, hvilke faktorer indsatsen skal rettes mod. Det er væsentligt for at skabe en fælles indsats, men også en forudsætning for at kunne inddrage eleverne i trivselsfremmende aktiviteter.

Hvis eleverne skal opleve mening med at engagere sig – ikke bare i egen, men også andres trivsel – så skal hensigten med de sociale aktiviteter (også i undervisningen) være tydelig. Det skal også være muligt at evaluere aktiviteterne sammen med eleverne.

Positiv respons på elevernes arbejde kan styrke trivsel i klassen. Det kræver, at læreren kan skabe muligheder for, at eleven kan få positiv respons fra læreren selv eller andre elever.

Hertil skal læreren planlægge fælles faglige aktiviteter, så de udfolder sig på en måde, der fremmer et fælles engagement og gør det tydelig for eleverne, at de indgår i og er med til at skabe et fællesskab, hvor anerkendelse, læring og trivsel knyttes sammen.