Velkommen

Din skole har valgt at sætte fokus på trivsel og psykisk sundhed. På denne hjemmeside kan du hente viden og inspiration til arbejdet med sundhedsfremme.

Det er meningen, at du skal bruge hjemmesiden til at forberede dig på det kursus, som du senere skal deltage på. Efter kurset er afholdt kan du vende tilbage til hjemmesiden og læse mere om emnerne og genopfriske de redskaber og modeller, som du er blevet præsenteret for.

Læs videre

Til dig, der er her af nysgerrighed, så kan du læse mere om muligheden for at få undervisningsprogrammet gratis ud på din skole.

Læs videre

Psykisk sundhed

Psykisk sundhed og trivsel blandt unge er vigtige temaer på ungdomsuddannelser.

Her kan du se videoer og læse tekster om, hvordan den psykiske sundhed og trivsel kan øges for de unge på din skole.

Psykisk Sundhed

https://www.youtube.com/watch?v=xAy6zZYBQYQ

Alle mennesker oplever i løbet af deres liv perioder med højere og lavere grad af psykisk sundhed.

Mere viden & Downloads

Læs mere om psykisk sundhed
Læs mere på Psykiatrifondens hjemmeside

Trivsel

https://www.youtube.com/watch?v=AuFMq_DDYrQ

Elevernes trivsel på skolen er vigtig for deres mulighed for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de går på.

Mere viden & Downloads

Læs mere om trivsel
Læs mere på Vidensråd for Forebyggelses hjemmeside

Mistrivsel

https://www.youtube.com/watch?v=k6_cLprkjU4

Alle rammes af mistrivsel en gang imellem. Når man mistrives kan det være svært at håndtere udfordringer – og det kan være svært at passe sin skole.

Mere viden & Downloads

Læs mere om mistrivsel
Læs mere på  Institut for Uddannelse og Pædagogiks hjemmeside

Jagten på det perfekte liv

https://www.youtube.com/watch?v=1dJ9d0vmjus

Mange unge jagter det perfekte liv. Det kan være svært at leve op til det indre og ydre pres. Det er derfor vigtigt at lære at acceptere sig selv, som man er.

Mere viden & Downloads

Læs mere jagten på det perfekte liv
Læs mere på Center for Ungdomsforsknings hjemmeside

Mere om psykisk sundhed

Der er findes forskellige definitioner af begrebet ’psykisk sundhed’. WHOs definition, som også Sundhedsstyrelsen tager afsæt i, lyder: “Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i menneskelige fællesskaber”. (Sundhedsstyrelsen, 2008).

Denne definition af psykisk sundhed tydeliggør, at individer skal trives (have livsglæde og selvværd), kunne håndtere dagligdagen og de udfordringer de møder samt fungere i relation til sig selv og sine omgivelser for at være mentalt sunde. I en uddannelseskontekst er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at uddannelsens rammer og aktiviteter er tilrettelagt på en sådan måde, at de tager højde for de unges mentale sundhed.

Det positive sundhedsbegreb

Denne indsatsen bygger også på Sundhedsstyrelsens definition af det positive sundhedsbegreb:

Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svaghed (WHO, 1986).

Dertil bygger indsatsen på et bredt syn på sundhed. De unges levevilkår og livsstil på og uden for skolen inddrages, samt venner og familie. Dette vil du blive præsenteret mere for på kursusdagen.

Faktorer og forhold, der påvirker psykisk sundhed

Vi ved, at en række forhold kan opfattes som henholdsvist beskyttende faktorer eller risikofaktorer i forhold til den enkeltes mentale sundhed. I modellen nedenfor er der anført nogle af de faktorer, som Sundhedsstyrelsen peger på som væsentlige for den enkeltes mentale sundhed (Sundhedsstyrelsen, 2009).

Mental sundhed (1)

Modellen illustrerer, at forholdet mellem beskyttende faktorer og risikofaktorer er dynamisk og påvirker hinanden inden for og på tværs af de tre niveauer. Samtidig ændrer faktorerne betydning i de unges liv. Mange unge har generelt beskyttende faktorer i deres liv på et niveau, der gør det muligt at fastholde en oplevelse af at trives. Nogle unge har få beskyttende faktorer eller oplever risikofaktorer i længere perioder eller på flere områder af deres liv. Disse unge oplever i perioder lav trivsel.

Hele uddannelsen skal inddrages

Fremme af psykisk sundhed på uddannelserne kræver tid og arbejde. Der er størst mulighed for at opnå effekt af arbejdet, hvis hele personalegruppen og alle eleverne inddrages i arbejdet.

Indholdet i aktiviteterne på jeres uddannelse skal indeholde flere faktorer med betydning for psykisk sundhed. Ovenstående model kan inspirere til udvikling af indsatser på forskellige niveauer.

Psykisk sundhed som værdi og mål

Psykisk sundhed kan betragtes som både en værdi og et mål for det pædagogiske arbejde på uddannelsen.

Som værdi handler psykisk sundhed om, at uddannelsen tydeligt prioriterer et miljø og en kultur med et sundhedsfremmende sigte. Det kan gøres ved at skabe aktiviteter, der fremmer tryghed og tillidsfulde relationer mellem eleverne og mellem eleverne og lærerne.

Som mål handler psykisk sundhed om, at eleverne får mulighed for at diskutere og undersøge egne forståelser og muligheder for at bidrage til egen og andres psykiske sundhed. På baggrund af disse diskussioner kan eleverne inviteres til at deltage i planlægning af fælles aktiviteter. I forlængelse af dette er det muligt at opstille visioner for, hvordan uddannelsen, klassen og den enkelte kan spille en positiv rolle for egen og andres trivsel.

Didaktisk tilgang og øvelser

Psykisk sundhed skal integreres i de faglige aktiviteter således, at eleverne oplever begrebets betydning for deres oplevelse af trivsel.

Mulighederne for at sætte begrebet på skoleskemaet er forskellige fra uddannelse til uddannelse.

  • En mulighed er at diskutere begrebet samfundsmæssige betydning og samfundsudviklingens betydning for unges mentale sundhed.
  • En anden mulighed er at drøfte arbejds- og uddannelsesforholds betydning for oplevelsen af trivsel.

Hvad er trivsel?

Begrebet ’trivsel’ kan opfattes som en værdi og kan dermed ses som et pædagogisk mål i sig selv. Trivsel kan også forstås som en forudsætning for elevernes læring og har dermed betydning for elevens sociale og faglige udbytte af uddannelsen. De to perspektiver supplerer hinanden og viser, at trivsel har betydning på flere niveauer på uddannelserne.

Begrebet bliver anvendt i forskellige kontekster for eksempel: Skoletrivsel, social trivsel og psykisk trivsel. De unges oplevelse af trivsel varierer på tværs af forskellige rum, således at trivslen kan være relativt høj i skolen, men lav i fritiden – eller omvendt.

Definition på trivsel

Professor Bjarne Bruun Jensen (leder af Steno Center for Sundhedsfremme) har formuleret følgende definition på trivsel, der indfanger det individuelle og sociale i oplevelsen af trivsel:

At trives er at have det godt med sig selv og andre.

Denne opfattelse af trivsel lægger fint op til det arbejde, der foregår på uddannelserne. Her har de sociale og faglige aktiviteter ofte et dobbelt formål, nemlig at fremme den sociale trivsel og læring og samtidig skabe grundlag for den faglige læring. Se også afsnittet om ’Psykisk sundhed’, hvor trivsel indgår.

Trivsel på uddannelserne

Flere forhold spiller ind på unges trivsel. Unge befinder sig i en periode af deres liv, hvor det har stor betydning at kunne udvikle og eksperimentere med sin identitet i trygge rammer og støttende relationer (Dansk Center for Undervisningsmiljø, 2014).

Lærernes evne til at skabe relationer er en væsentlig faktor for de unges trivsel på uddannelserne. Det handler om at anerkende de unge og skabe tryghed, men også om at skabe engagement og derigennem give den faglige viden betydning (Karen Wistoft, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole). Oplevelsen af mening og betydning er væsentlige for elevernes trivsel. Lærernes evner til at tilrettelægge fleksible forløb og opgaver ved at kunne justere på fx rammer og krav, spiller en stor rolle for elevernes oplevelse af at blive anerkendt og at undervisningen opleves som meningsfuld (Center For Ungdomsforskning).

Også elevernes personlige forudsætninger i form af faglige og personlige kompetencer har en væsentlig betydning for deres trivsel. Elevernes kompetencer i samspil med skolens miljø og lærerens kompetencer er afgørende for elevernes muligheder for at skabe sammenhæng mellem de faglige og sociale aktiviteter og identitetsdannelsen.

Fleksible rammer og krav til eleverne

Da unges trivsel på uddannelsen blandt andet afhænger af skolens miljø (forstået som de fysiske faciliteter og kulturen på skolen), er det vigtigt, at skolen som organisation mobiliseres i den trivselsfremmende indsats. Det kan fx være en fælles forståelse af, hvor fleksibelt undervisningens rammer og krav kan og bør tilrettelægges. Samtidig er det væsentligt, at skolens personale formulerer fælles værdier og forståelser af fx relationen til eleverne. Det er vigtigt, at også det fysiske miljø tænkes ind og ikke mindst, hvordan eleverne kan få indflydelse på indretningen af de fysiske rammer.

Hvordan kan vi fremme trivsel?

Da trivsel er et kompleks fænomen er det væsentligt, at den enkelte uddannelse og det enkelte underviserteam diskuterer og vælger deres pædagogiske mål. Det skal prioriteres, hvilke faktorer indsatsen skal rettes mod. Det er væsentligt for at skabe en fælles indsats, men også en forudsætning for at kunne inddrage eleverne i trivselsfremmende aktiviteter.

Hvis eleverne skal opleve mening med at engagere sig – ikke bare i egen, men også andres trivsel – så skal hensigten med de sociale aktiviteter (også i undervisningen) være tydelig. Det skal også være muligt at evaluere aktiviteterne sammen med eleverne.

Positiv respons på elevernes arbejde kan styrke trivsel i klassen. Det kræver, at læreren kan skabe muligheder for, at eleven kan få positiv respons fra læreren selv eller andre elever.

Hertil skal læreren planlægge fælles faglige aktiviteter, så de udfolder sig på en måde, der fremmer et fælles engagement og gør det tydelig for eleverne, at de indgår i og er med til at skabe et fællesskab, hvor anerkendelse, læring og trivsel knyttes sammen.

Når unge mistrives

Unge, der er ramt af mistrivsel eller psykisk sygdom, kan have brug for særlig støtte i deres uddannelse.

Her kan du få gode råd og vejledning til, hvordan du kan hjælpe.

Hvad er en diagnose?

https://www.youtube.com/watch?v=QaPtF8J-1qA

Her får du en forklaring på, hvad en diagnose er – og hvad diagnoser kan bruges til.

Mere viden & Downloads

Læs mere om diagnoser
Læs mere på Psykiatrifondens hjemmeside

Se signalerne

https://www.youtube.com/watch?v=uT_bl8GAorg

Se hvilke signaler du skal være opmærksom på i forhold til at opdage unge, der mistrives.

Mere viden & Downloads

Læs mere om at se signaler
Læs mere på  Institut for Uddannelse og Pædagogiks hjemmeside

ADHD

https://www.youtube.com/watch?v=gaMHCBHsRtY

Få gode råd til, hvordan du kan hjælpe unge ramt af ADHD i deres uddannelse.

Mere viden & Downloads

Læs mere om ADHD
Læs mere på Psykiatrifondens hjemmeside

Angst

https://www.youtube.com/watch?v=TW5x1_Tuusk

Det kan være svært at komme i skole, når man er ramt af angst.

Mere viden & Downloads

Læs mere om angst
Læs mere på Psykiatrifondens hjemmeside

Depression

https://www.youtube.com/watch?v=lnFYVBFCvII

Unge ramt af depression har ofte svært ved at komme afsted hjemmefra.

Mere viden & Downloads

Læs mere om depression
Læs mere på Psykiatrifodnens hjemmeside

PTSD

https://www.youtube.com/watch?v=BilC7Aza8qI

PTSD rammer ikke kun mennesker, der har været i krig.

Mere viden & Downloads

Læs mere om PTSD
Læs mere på Psykiatrifondens hjemmeside

Rusmidler

https://www.youtube.com/watch?v=er6hnNYfOps

Unge danskere har et stort forbrug af rusmidler.

Mere viden & Downloads

Læs mere i denne PDF
Læs mere på Socialstyrelsens hjemmeside

Selvskade

https://www.youtube.com/watch?v=OzEzngPz2So

Selvskadende adfærd er altid et tegn på mistrivsel.

Mere viden & Downloads

Læs mere om selvskade
Læs mere på Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside

Skizofreni

https://www.youtube.com/watch?v=hOvypH6L7_I

Skizofreni opdages ofte i 16-20 års alderen.

Mere viden & Downloads

Læs mere om skizofreni
Læs mere på Psykiatrifondens hjemmeside

Mistrivsel og psykisk sygdom

Psykisk sygdom og forstyrrelser forekommer i stigende grad hos børn og unge. Vidensråd for Forebyggelse vurderer, at 5% af drengene og 2% af pigerne (10-24 år) i normalklasser er ramt af ADHD. Desuden vurderes det, at 1,5-4% er ramt af angst eller depression og 0,5-4% af OCD bare for at nævne nogle af de diagnoser, som unge rammes af. Hyppigheden er så høj, at undervisere og vejledere på ungdomsuddannelser dagligt har kontakt til unge, der er ramt af psykisk sygdom.

Hvad er psykisk sygdom?

Det er læger eller psykiatere, der stiller diagnoser. Det gør de gennem samtale med personen selv og evt. familie og venner. Den enkelte psykiske sygdom er defineret eller beskrevet gennem en række symptomer. Fx er et symptom på depression ’nedtrykthed’. Der skal dog være flere symptomer, som påvirker en persons liv negativt på flere områder, før der er tale om psykisk sygdom. Du kan læse mere om symptomer på diagnoser her.

Der er ikke en fast vedtaget definition på psykisk sygdom, men symptombeskrivelserne i diagnosesystemet beskriver tænkning, følelser og adfærd.

Psykisk sygdom kan således forstås som forandringer eller forstyrrelser i en persons tanker, følelser og adfærd, der påvirker personens trivsel og muligheder for at varetage daglige opgaver negativt.

Faktorer og forhold der har betydning for psykisk sygdom

Der er flere forhold, der spiller ind, når en person rammes af psykisk sygdom. Som udgangspunkt kan man ikke fastslå om konkrete personer er mere sårbare eller har større risiko for at blive ramt af psykisk sygdom end andre. Dog ved man, at psykiske sygdomme er overrepræsenteret i nogle familier. Og unge, som har en psykisk syg far og/eller mor, har større risiko for at udvikle en psykisk sygdom end unge med raske forældre.

Der er tre faktorer der spiller sammen: Den oplevelsesmæssige, den sociale og den biologiske.

Den oplevelsesmæssige dimension
Nogle mennesker oplever mange kriser. Andre lever i længere perioder med højt stress niveau, måske på grund af, at familien er præget af misbrug eller vold eller på grund af mobning. Andre igen rammes af traumer, sorg eller tab.

Den sociale dimension
Den sociale ulighed i sundhed gør sig også gældende i forbindelse med mental sundhed. Mennesker, der vokser op i miljøer præget af kriminalitet, misbrug, lav indkomst og lav uddannelsesgrad, har større risiko for at opleve lav mental sundhed. De har desuden større risiko for at blive ramt af psykisk sygdom.

Den biologiske dimension
Forskning tyder på, at signalstoffer i hjernen og funktionen i forskellige strukturer i hjernen kan betyde en større risiko for at blive ramt af psykisk sygdom.

I en uddannelsesmæssig sammenhæng, kan forhold i alle dimensioner spille sammen og dermed have betydning for elevens faglige og sociale trivsel på uddannelsen.

Hvordan kan uddannelsen hjælpe?

Unge, der er ramt af psykisk sygdom og mistrivsel kan have brug for særlig støtte. Støtten kan omfatte både sociale og faglige forhold og gå på tværs af fag. Det er vigtigt, at alle undervisere og vejledere er involveret i det støttende arbejde. Samtidig kan eleven have brug for andre former for støtte end den, som undervisere og vejledere kan give. Det kan være, at eleven har brug for at få hjælp af en psykolog, læge eller sagsbehandler ved kommunen.

Alle skoler bør have handleplaner eller beredskabsplaner, som sikrer den optimale støtte til elever, der mistrives eller rammes af psykisk sygdom. En beredskabsplan eller handleplan er en beslutning om at inddrage alle og dermed også formulere forventninger til, hvordan personalet og elever engagere sig i det fælles arbejde.  Forventninger er et udtryk for de pædagogiske værdier. Handleplanen er en beskrivelse af, hvordan værdierne kommer til udtryk i skolens hverdag gennem konkrete handlinger. Særligt for unge mennesker, der er ramt af fx angst og depression er det vigtigt, at handleplanen er grundlag for trygge relationer, anerkendelse, kontakt og tidlig handling, når det bliver svært.

I planerne skal der være en tydelig rollefordeling, så alle ansatte på skolen ved, hvad de skal gøre, når de ser en elev, der mistrives. Og der skal være en tydelig plan for, hvordan interne og eksterne ressourcer inddrages til at sikre hjælp til alle, der har brug for det. Hvis du vil vide mere om handleplaner kan du læse Psykiatrifondens hæfte ’Støtte til sårbare unge’. Her er samlet en række anbefalinger til udvikling og implementering af politikker og beredskaber.

Hvordan kan underviserne hjælpe?

Unge, der er ramt af psykisk sygdom har brug for undervisere, der kan tilpasse de sociale og faglige aktiviteter efter deres forudsætninger. De har som andre kompetencer, men psykisk sygdom kan hæmme eller hindre, at de kan udfolde deres kompetencer. Nogle unge oplever kognitive problemer i form af svigtende hukommelse og opmærksomhed, andre oplever svære følelser, der gør det vanskeligt for dem at klare skoledagen.

Det kræver, at underviseren kan tilrettelægge undervisningen, så der er plads til gentagelser, overblik og ikke mindst, at underviseren har tid til at give positiv feedback på elevens arbejde.

Støtte i uddannelsen

Elever, der mistrives, kan have brug for ekstra støtte til at klare sig igennem en ungdomsuddannelse.

Fællesskabet

https://www.youtube.com/watch?v=ZahpQd6WeJ4

Fællesskabet er vigtigt for unge. Er man ramt af mistrivsel eller psykisk sygdom kan det være svært at passe sin uddannelse og indgå i sociale relationer.

Mere viden & Downloads

Læs mere om fællesskabets betydning
Læs mere på UCC Professionshøjskolens hjemmeside

Tal om det

https://www.youtube.com/watch?v=E9QQmMF2TTc

Psykisk sygdom er stadig et tabu. Men unge ramt af mistrivsel eller psykisk sygdom vil gerne tale om det. Det viser omsorg at spørge, hvordan det går.

Mere viden & Downloads

Læs mere om, hvordan man kan tale om det
Læs mere i ‘Samtaleguiden’

Den støttende samtale

https://www.youtube.com/watch?v=kyKLEXILDSs

Det er den unge, der er ekspert på sit eget liv. Du kan spørge ind til, hvordan det går på en anerkende og nysgerrig måde.

Mere viden & Downloads

Læs mere om den støttende samtale
Læs mere i ‘Samtaleguiden’

Skolens rolle

https://www.youtube.com/watch?v=j9Q-0KtCOEQ

Skoler skal have en plan for, hvordan de hjælper elever, der mistrives eller er ramt af psykisk sygdom.

Mere viden & Downloads

Læs mere om skolens rolle
Læs mere i ‘Støtte til sårbare unge’

Tilbud om støtte til unge

Som lærer/vejleder møder du elever, der mistrives. Vi har lavet en oversigt over tilbud til unge.

Læs mere om tilbuddene

Læs mere i ‘Psykiatri på nettet’ – Region Syddanmarks oversigt over tilbud i psykiatrien

Modeller

Følgende ni modeller sætter fokus på psykisk sundhed, trivsel, mistrivsel og psykisk sygdom.

Psykisk sundhed

https://www.youtube.com/watch?v=OediNfEUeis

Læs forklaring på modellen

Trivsel

https://www.youtube.com/watch?v=mUdrePTQd-E

Læs forklaring på modellen

Trivsel i fællesskabet

https://www.youtube.com/watch?v=QMMHwmvRM-g

Læs forklaring på modellen

Motivation

https://www.youtube.com/watch?v=VW0uJe_oD94

Læs forklaring på modellen

Fra rask til syg

https://www.youtube.com/watch?v=H7GB4RYM6bs

Læs forklaring på modellen

Psykisk sygdom

https://www.youtube.com/watch?v=uGUWACbJCls

Læs forklaring på modellen

Den onde cirkel

https://www.youtube.com/watch?v=tTyaGLu3zPE

Læs forklaring på modellen

Selvskade

https://www.youtube.com/watch?v=h-MDiDcSBQ8

Læs forklaring på modellen

Viften

https://www.youtube.com/watch?v=_iKGcmjAPPE

Læs forklaring på modellen

Introduktion til indsatsen

Om indsatsen

Tilbuddet “Undervisning i psykisk sundhed og mestring” er et af indsatsområderne under Projekt trivsel og psykisk sundhed på ungdomsuddannelserne 2013-2016. Indsatsens sigte er at støtte det sundhedsfremmende arbejde og sikre forebyggende tiltag på ungdomsuddannelser i Region Syddanmark.

Samtidig er det indsatsens ønske at forebygge, at unge der mistrives eller er ramt af psykisk sygdom får det værre i løbet af deres uddannelse. Dette opnås ved at give undervisere og vejledere øget viden om, hvornår unge har behov for ekstra støtte. Der skal desuden udvikles en handleplan for støtte til unge på skolerne og inddragelse af eksterne ressourcer.

Formål

Indsatsens formål er at øge trivsel og psykisk sundhed blandt elever på ungdomsuddannelser i Region Syddanmark. De pædagogiske mål er inddragelse, medindflydelse og fælles engagement.

Aktiviteter

Undervisere, vejledere og ledere på ungdomsuddannelser i Region Syddanmark vil blive tilbudt opkvalificering i psykisk sundhed og forebyggelse af psykisk sygdom.

Hovedvægten i opkvalificeringen er sundhedsfremme. Dette er kendetegnet ved et fokus på unges handlekompetencer og ressourcer i netværket omkring de unge. Øget handlekompetence medfører, at de unge kan handle for at fremme egen og andres psykiske velbefindende. De lærer desuden at aktivere ressourcer i netværket – både i dagligdagen og når der opstår kriser.

Der vil blive gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Al materiale er tilgængeligt på denne hjemmeside, som er blevet udviklet i forbindelse med indsatsen.

Psykisk sundhed

Der er lavet fire videoer, der sætter fokus på psykisk sundhed og unge. Du kan også læse nogle tekster om psykisk sundhed.

Se mere

Når unge mistrives

Ni videoer omhandler unge og mistrivsel. Desuden kan du læse tekster omhandlende unge og mistrivsel.

Se mere 

 

Støtte i uddannelse

Fire videoer sætter fokus på, hvad skolerne kan gøre for bedre at støtte de unge, der mistrives. Du kan også læse tekster om støtte til de unge i uddannelse.

Se mere 

Indsatsen på skolerne

Forløbet på din skole kommer til at se sådan ud:

  1. Du skal forberede dig til kurset ved at læse teksterne på hjemmesiden og se videoerne.
  2. Du modtager et spørgeskema forud for kurset med fokus på trivsel og psykisk sundhed.
  3. Der holdes et møde for ledelsen på skolen.
  4. Alle ansatte på skolen deltager på et kursus.
  5. Opfølgningsdag

Forberedelse og besvarelse af spørgeskema

Du skal forberede dig ved at se filmene og orientere dig i teksterne på denne hjemmeside inden kurset. Du vil modtage et spørgeskema forud for kurset, hvor du vil blive spurgt ind til arbejdet med trivsel og psykisk sundhed på din skole. Resultatet af spørgeskemaet fungerer som en skabelon for kursusdagen, idet indholdet af dagen vægtes og tilrettelægges efter besvarelsen.

Møde for ledelsen

På mødet fremlægger kursuslederne resultatet af spørgeskemaet, som er grundlaget for prioritering af kursusindholdet. Derefter aftales det, hvordan kurset skal tilrettelægges. Når det er på plads fremlægger ledelsen sine ideer til egen rolle, og hvordan indsatsen kan forankres og videreføres på skolen. På dette grundlag er det muligt, at indholdet på den halve opfølgningsdag allerede tegner sig. Hvis ikke aftales det efter afholdelsen af kurset. Vi opfordrer til, at der på mødet er en medarbejderrepræsentant, som kan bidrage til, at kursusdagen for alle får et fokus, der er relevant for medarbejderne på uddannelsen.

Formålet med mødet er at opnå tre ting:

  • Tilrettelægge kurset
  • Afstemme forventninger til indsatsen
  • Afklaring af ledernes rolle

Lederne fremlægger skolens arbejde på området, herunder en evt. plan for støtte af elever, der har det svært på uddannelsen. På denne måde kan indsatsen støtte de tiltag skolen allerede har sat i værk bedst muligt. Kursuslederne giver en kort beskrivelse af en model for en struktureret indsats til støtte af elever.

Dagsorden til ’Møde for ledelsen’:

  • Begrebsafklaring og kursets faglige afsæt
  • Spørgeskema
  • Vægtning
  • Skolens handleplaner for elever, der mistrives.
  • Andre indsatser og prioriteringer på uddannelsen?
  • Forankring/videreforløb
  • Aftale praktik omkring kursusdag og opsamling/logistikansvarlig.

Kursus for alle

Alle ansatte på skolen, som er en del af denne indsats, skal deltage på dette kursus. Kursusdagen er delt op i fire moduller, som er beskrevet her:

Modul 1: Velkommen og intro

Kursuslederne præsenterer sig for deltagerne og deltagerne får mulighed for at præsentere sig selv og deres afdeling. Herefter fremlægger kursuslederne de vigtigste punkter fra spørgeskemaet og motiverer dermed resten af dagen.

Formålet med modulet er at motivere dagen og skabe en tryg stemning blandt deltagerne for at skabe de bedste betingelser for deres aktive deltage på kurset.

Modul 2: Psykisk sundhed og trivsel

Her præsenteres begreberne ’psykisk sundhed’ og ’trivsel’. En persons psykiske sundhed eller psykiske velbefindende handler om i hvilken grad vedkommende oplever at indgå i positive relationer, bidrage til samfundet og udvikle sit fulde potentiale. Trivsel på uddannelsen handler om elevernes faglige og sociale trivsel på uddannelsen.

Formålet med dette modul er at give deltagerne en forståelse for, at arbejdet med at fremme unges trivsel og psykiske sundhed er en pædagogisk opgave, og den kan integreres i uddannelsens faglige og sociale aktiviteter. Samtidig skal modulet gøre det tydeligt, hvordan det kan være svært for unge med lav psykisk sundhed eller psykisk sygdom at gå på en uddannelse.

Derefter præsenteres begrebet trivsel på uddannelse som en metode til at integrere elever med lav psykisk sundhed i uddannelsens sociale og faglige aktiviteter. Her er fokus på trivsel i fællesskaberne på uddannelsen, primært i klassen. Desuden taler vi om en fælles tilgang til støtte af unge, der oplever mistrivsel på uddannelsen.

Modul 3: Trivsel i undervisningen og den rådgivende samtale

Trivsel i undervisningen handler om at sætte fokus på undervisernes planlægning af faglige og sociale aktiviteter således, at de tager højde for elever med de særlige udfordringer, der er sat fokus på i modul 2. Deltagerne undersøger mulighederne for at planlægge aktiviteter, så de understøtter og udvikler de kompetencer, der er grundlæggende for elevernes faglige og sociale trivsel.

Den rådgivende samtale ligger i forlængelse af ovenstående. Den rådgivende samtale bliver præsenteret som et redskab og en mulighed for at finde frem til de ressourcer, som eleven bringer med ind i undervisningen og de områder, hvor der er brug for særlig støtte.

Modul 4: Feedback og positiv respons

Positiv respons og feedback er vigtige elementer i trivsel hos både undervisere og elever. På kurset øver underviserne sig i metoden, som en mulighed for at udvikle den kollegiale sparring og samtale om elever. Der trækkes også perspektiver til metodens anvendelse i samtaler med eleverne.

Kursus for alle – kursusprogram

Nedenstående program er en kort oversigt over kursusdagen. Vægtningen af de enkelte moduler aftales på grundlag af spørgeskemaet.

Modul 1: Velkommen og intro

9.00 – 9.10: Præsentation af undervisere

9.10 – 9.20: Præsentation af deltagere

9.20 – 9.35: Gennemgang af spørgeskema

9.35 – 9.50: Gennemgang af filmene, som ligger på hjemmesiden

9.50 – 10.00: Pause

 

Modul 2: Psykisk sundhed og trivsel

10.00 – 10.45: Psykisk sundhed

10.45 – 11.45: Trivsel på uddannelsen: Værdier og handling

11.45 – 12.30: Frokost

 

Modul 3: Trivsel i undervisningen og den rådgivende samtale

12.30 – 13.15: Trivsel i undervisningen: Didaktik i forhold til elever med udfordringer og behov for særlig støtte

13.15 – 14.30: Den rådgivende samtale

14.30 – 14.40: Pause

 

Modul 4: Feedback og positiv respons

14.40 – 15.45: Feedback og positiv respons

15.45 – 16.00: Hvordan sikres indsatsen fremover og tak for nu

Opfølgningsdag

Efter kurset for alle er afholdt er der mulighed for en halv opfølgningsdag. Den halve opfølgningsdag kan anvendes til at sætte fokus på et af følgende temaer fra kurset:

  • Trivsel på uddannelsen
  • Trivsel i undervisningen
  • Den rådgivende samtale
  • Positiv respons og feedback

Desuden skal deltagerne fremlægge og give feedback på hinandens selvvalgte hjemmeopgave og lave en plan for, hvordan de kan støtte hinanden i det videre arbejde med elevernes trivsel.

Book et forløb

Undervisningstilbuddet er gratis og tilbydes alle ungdomsuddannelser og produktionsskoler i Region Syddanmark. Vi planlægger undervisningen sammen med den enkelte skole. Booking af forløb kan ske ved kontakt til projektleder Birthe Navntoft via birthe.navntoft@rsyd.dk eller på telefon 29201016.

Vil du vide mere?

Se mere om PsykInfos tilbud. Du kan også se litteraturlisten med udgivelser, som sætter fokus på unge og psykisk sundhed, trivsel og mistrivsel.

Kontakt PsykInfo i Region Syddanmark

Du kan kontakte PsykInfo i regionen. Her er mulighed for at:

Her kan du læse mere om tilbuddene i PsykInfo.

LITTERATURLISTE

Jeg kommer heller ikke i dag

Få metoder og værktøjer, som kan inspirere dig i mødet med unge, som kæmper med personlige og sociale problemer. Publikationen giver viden om forskellige psykiske sygdomme og problemer samt inspiration til støttemuligheder.

 Jeg kommer heller ikke i dag

Støtte til sårbare unge

Her kan du få viden om, hvordan skoler kan udvikle og implementere beredskabsplaner og politikker. Planerne kan hjælpe med at sikre, at elever der mistrives hurtigt får hjælp.

 Støtte til sårbare unge

Center for Ungdomsforskning (CeFU), Aarhus Universitet, har lavet en ekstern evaluering af Psykiatrifondens projekt, som ’Støtte til sårbare unge’ er skrevet på baggrund af.

 Hent CeFUs evaluering

Samtaleguide

Få gode råd til, hvordan du bygger en samtale op med en ung, som du er bekymret for. Og find ud af, hvordan du helt konkret kan spørge ind til den unges udfordringer.

 Samtaleguide

Børn og unge i Danmark : Velfærd og trivsel 2014

(2014) Kbh., SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2014. – 243 sider, illustreret i farver. – (SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 14:30)

forfatter: Mai Heide Ottosen … [et al.]

Serie: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd ; 14:30
ISBN: 978-87-7119-274-2

Ensom men ikke alene: en antologi om unge og ensomhed

Kbh., Ventilen Danmark, 2014. – 197 sider

bidrag: Katrine Rich Madsen … [et al.]
Karen Lerstrup PedersenVentilen Danmark
ISBN: 978-87-991121-9-7

Unge i mistrivsel : viden og metoder i arbejdet med udsatte unge

1. udgave, 1. oplag. – Kbh., Jurainformation, 2009. – 173 sider, illustreret i farver

redigeret af Laila Walther
ISBN: 978-87-92249-25-8

Den svære ungdom : 10 eksperter om unges trivsel og mistrivsel

1. udgave. – Kbh., Hans Reitzel, 2010. – 181 sider

redaktør: Jens Christian Nielsen … [et al.]
ISBN: 978-87-412-5390-9

METODEHÅNDBOG

19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne.

Udgivet af Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, www.dcum.dk

December 2008.

Bilag er elektronisk tilgængelige via www.dcum.dk

Born og unges mentale helbred

Forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser

Udarbejdet af Pernille Due, Finn Diderichsen, Charlotte Meilstrup, Merete Nordentoft, Carsten Obel, Annelli Sandbæk

Fagredaktion af Kirstine Krogholm

Rapporten kan frit downloades på www.vidensraad.dk

Når det er svært at være ung i DK – unges trivsel og mistrivsel i tal

© Forfatterne og Center for Ungdomsforskning 2010

Grafisk design: Niels-Henrik M. Hansen, Center for Ungdomsforskning

ISBN 978-87-7430-211-7 (elektronisk udgave)

Vinde om mental sundhed

Fremme af mental sundhed – baggrund, begreb og determinanter

Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S
URL: http://www.sst.dk

Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Lene Falgaard Eplov, ph.d., leder, Projektenhed for Psykiatrisk Rehabilitering, Psykiatrisk Center Ballerup Sigurd Lauridsen, ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Bag om kampagnen

Mange tak til de medvirkende, som har hjulpet med at sætte fokus på mental sundhed, trivsel og mistrivsel.

Mia Beck Lichtenstein

Psykolog
Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Klaus Müller-Nielsen

Ledende Overlæge
Børne & Unge Psykiatrien
Kolding/Augustenborg/Aabenraa

Anne Lykkeskov Hansen

Camilla Andersen

Pernille Simonsen

Benjamin Seemann

Bjarke Malmstrøm Jensen

Underviser/Psykiatrifonden

Liselene Pedersen

Underviser/PsykInfo-konsulent

Stephanie Paulsen

 

Region Trivsel er et samarbejde mellem

Kontakt

PsykInfo-konsulent Liselene Pedersen
PsykInfo – Psykiatrisk Informationscenter
Region Syddanmark
Email: liselene.pedersen@rsyd.dk
Tlf. 9944 4546